Forandringsledelse
Uendelighedsprincippet
Implementering af løsninger er den sværeste disciplin i enhver forandring. Alt for ofte ses det, at de forbedringer man er kommet frem til ikke implementeres. Det er et stort ressource spild, og medfører at medarbejderne føler de konsekvent er ramt af bølger af ændringer. Nogle af disse bølger, har måske karakter af tsunamier. De ser ikke ud af meget i starten, men har en ødelæggende kraft når de rammer organisationen.
Efterhånden lærer medarbejderne at man skal blot ”blot dukke sig og vente på at bølgen har passeret” så er alt ved det gamle. Denne holdning er skabt af erfaring for, hvorledes tingene foregår i den givne organisation.
Uendelighedsprincippet dækker over en filosofi om, at hvis man struktureret arbejder med løbende forbedringer og altid er klar over hvor man befinder sig i processen, er man i stand til at håndtere disse løbende forandringer og minimere mængden af spildte kræfter på tiltag, som det ikke lykkes at implementere.
Princippet dækker også over at man skal huske at gennemføre alle trin. Desuden kan det være formålstjenligt at spekulere over hvilke persontyper, man har brug for i de forskellige trin.
Vi kender sikkert alle de medarbejdere, som kontinuerligt er i stand til at få nye ideer, men som ikke kan gennemføre dem. De er både en kreativ ressource, men også en organisatorisk belastning for kollegaerne, som hele tiden skal forholde sig til deres opfindelser.
I organisationen findes også de personer som er rigtig gode til at få gennemført ting og er rigtig gode afsluttere. 4F modellen (Find, Fokuser, Forbedre, Fasthold) giver dem en mulighed for at beskæftige sig med det de er gode til og blive synliggjorte og værdsatte i processen.

