Interim Management
Interim Management
Har din virksomhed har behov for ekstra ressourcer i en afmålt periode?  Du har måske behov for særlige kompetencer til at gennemføre konkrete handlinger eller at få skabt noget udvikling i din virksomhed. Eller du skal på anden måde have løftet virksomheden. Så er tilknytningen af en interim leder måske noget for dig.
Du kan tilknytte lederen på mange forskellige måder. Du kan i nogle tilfælde få godtgjort en del af dine udgifter via offentlige støttemuligheder som f.eks VITU, FVIV osv.
Jeg arbejder med interim ledelse i flere perspektiver både som følge af behov for mine spidskompetencer i form af effektivisering og udvikling af virksomheder eller ifb. med rekonstruktion af virksomheder. Fælles for mine opgaver er at de oftest befinder sig i det operative niveau.
Min spidskompetence er at kunne implementere forandringer i virksomheden, og kunne lede virksomheden sikkert i havn.
Virksomheden kan have gennemført sine strategiske faser. Og skal nu til at arbejde med selve den operative implementering. I ganske mange tilfælde er det svært at foretage den ændring og her kan jeg som interim leder eller som tilknyttet virksomheden på anden vis, hjælpe den eksisterende ledelse med denne transformation.
Det kan også være at virksomheden er i en uvant situation, nøglemedarbejdere har måske forladt virksomheden, og der er brug for en hurtig indsats.
Lige meget hvad din situation er, så kan vi tage en uformel snak om hvordan jeg evt. kan assistere dig.
Se også mere i mine referencer omkring udvalgte tidligere forløb.
